Thailands konge er død

Thailands parlament har indkaldt til særlig samling efter meldingen om kong Bhumibol Adulyadejs død.
Bhumibol Adulyadej Foto © : Bureau of The Royal Household
Skrevet af Ritzau
13. oktober 2016 11:43

Thailands konge, Bhumibol Adulyadej, er død, 88 år, meddeler paladset i Bangkok ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Thailands parlament havde kort forinden meddelt, at det holder en særlig samling torsdag aften klokken 21.00 (klokken 16.00 dansk tid).

Mange mennesker strømmer til det hospital, hvor kongen har været indlagt i lang tid, skriver nyhedsbureauet AFP.

Den 88-årige konge er en nærmest guddommelig skikkelse i det politiske splittede Thailand. Han har siddet på tronen siden 1946.

/ritzau/Reuters