Terry Audla om forsoningsrapport: Fremover skal løfter overholdes
Der er to ting, som er meget vigtige for os Inuit, at få den canadiske regering til at udføre, med øjeblikkelig effekt: At det accepteres at Labradors Inuit har lidt i samme grad som andre, og at traktaternes mål overholdes.
Sådan udtalte Terry Audla, præsident for Inuit Tapiriit Kanatami ved den store ceremoni i går I Ottawa, hvor Sandheds - og Forsonings Kommissionen fremlagde sin rapport.
Vi accepterer fuldt ud de anbefalinger, som Kommissionen er kommet med, sagde Audla. Men vi vil gerne have, at den canadiske regering, med det samme, anerkender kostskole eleverne fra Newfoundland og Labrador såvel som fra Nunatsiavut - og at de vil blive behandlet ligesom alle de andre oprindelige folks kostskole-elever, sagde han videre.
Læs også 4000 inuit og indianerbørn døde på kostskoler i Canada
Indtil nu er det nemlig ikke blevet accepteret, at Labradors Inuit har lidt ligeså meget som de andre oprindelige folk, og derfor ikke er dækket af aftalerne om blandt andet erstatning.
- Jeg anmoder også både centralregeringen og de provinsielle regeringer om at overholde og implementerer de løfter, de er kommet med i Inuits jordrettigheds traktater, siger Terry Audla og tilføjer:
- Traktaternes mål var at give os den velstand og den selvstændighed tilbage, vi havde før kolonitiden, men det er ikke blevet overholdt. Nu skal disse løfter overholdes for vores børn og børnebørns skyld, sluttede Terry Audla.