TELE-POST lukker for ulovlige domæner

TELE-POST har dags dato besluttet at spærre for adgang til to domæner, der opereres af fildelingsnetværket The Pirate Bay.
Skrevet af Mads Lynge
10. april 2013 14:23

TELE-POST administrerer domænerne i kraft af sin egenskab af registreringsmyndighed for alle domæner der ender med ”.gl”.

En sag fra Højesteret i Danmark har fastslået, at aktiviteterne udøvet af The Pirate Bay krænker tredjemands ophavsret. 

Denne afgørelse har TELE-POST valgt at rette sig efter.

- Vi observerede tirsdag, at domænet var aktiveret og tog derfor straks kontakt til vores advokat, forklarer teledirektør i TELE-POST Anders Barslund om baggrunden for spærringen.