TELE-POST misbrugt af svindlere

Er du blevet lovet gratis TUSASS gennem Facebook? Så skal du ændre din adgangskode til Facebook. Der er nemlig en svindelside der misbruger TELE-POSTs logo.
Skrevet af Mads Pedersen
24. november 2016 14:11

Der er blevet oprettet en svindelhjemmeside med TELE-POSTs logo. Det skriver TELE-POST på sin Facebook side.

Kommunikationschef i TELE-POST, Arnakkuluk Jo Kleist, oplyser til KNR, at skaberen af hjemmesiden forsøger at stjæle Facebookbrugernes email-adresse og kode. 

- De personer, som har oprettet siden påstår, at de kan give en gratis Tusass, siger Arnakkuluk Jo Kleist til KNR.

Men det er ikke sandt. I stedet giver brugerne deres personlige oplysninger til svindlerne bag den falske side, uden at de selv ved det.

- Når Facebookbrugerne, som tror at de logger på Facebook, skriver deres e-mail adresse og kode, giver de disse koder til svinderne, forklarede Arnakkuluk Jo Kleist.

Hvis man har skrevet e-mailadressen og koden på denne side er det vigtigt, at man hurtigst laver koden om. 

- Siden er ikke oprettet af TELE-POST, og der er ikke en TUSASS-deling, understreger Arnakkuluk Jo Kleist.

Hun oplyser også at svindel hjemmesiden ikke længere kan vises ved brug af Google Chrome og Firefox, men at man kan logge ind på siden ved brug af Explorer og Safari.