TELE-POST bliver hovedsponsor for AWG 2016

I alt 14 sportsgrene skal afvikles i Nuuk, med omkring 1.700 idrætsfolk, kulturdeltagere og officielle arrangører i byen. Og ikke mindst ca. 1.500 frivillige medarbejdere, der vil være involveret i arrangementet.
Skrevet af Karsten Sommer
04. november 2013 05:31

Alt i alt bliver Arctic Winter Games 2016 det største arrangement i Grønlands historie af sin slags. Og det ligger nu fast at TELE-POST går ind som hovedsponsor af arrangementet i lighed med i 2002, hvor Grønland havde et delt Arctic Winter Games med Iqaluit i Nunavut.

Om sponsoraftalen siger TELE-POST Adm. Direktør, Michael Binzer:

- Sponsoraftalen falder naturligt for TELE-POST. Vi ser projektet som en investering i det grønlandske samfund og ikke mindst i ungdommen. Samtidig er det en unik mulighed for Grønland til at brande sig selv og løfte i fællesskab, siger Binzer.

Aftalen er trådt og løber frem til AWG 2016 slutter i marts, 2016