Tegnebøgerne vejer tungest i Nuuk

Grønland er fortsat skruet skævt sammen rent økonomisk. Det viser det seneste tal om indkomstfordelingen.
31. januar 2011 09:28

Ganske vist oplevede vi en gennemsnitlig stigning på 2,6 procent i den personlige indkomst. Men tallet dækker over betydelige forskelle kommunerne imellem.

De højeste indkomster i gennemsnit 244.000 kroner blev hentet i Kommuneqarfik Sermersooq, mens Qaasuitsup Kommunia med 159.000 tegnede for det laveste indkomstniveau blandt kommunerne.

Byerne imellem er der også meget store udsving. Ifølge Grønlands Statistik tjente borgerne i Nuuk 208.000 kroner i gennemsnit, mens borgerne i Qaanaaq måtte nøjes med en årsindkomst på 128.000 kroner.

Kommuneqarfik Sermersooq tegnede sig for den største stigning på 4 procent, ligesom Qaasuitsup Kommunia tegnede sig for en positiv vækst i indkomsterne.

Til sammenligning har Qeqqeta Kommunia og Kommune Kujalleq noteret fald i indkomsterne.

Tja, hvad er det man siger om statistik. Jo, statistik er som en bikini. Den afslører det meste, men dækker over det væsentligste.