Tasiilaq ramt af jordskælv

Borgerne i Tasiilaq stod op til rystelser fra et jordskælv, der målte helt op til 3,8 på Richterskalaen

Og der var tale om et stort skælv ifølge Trine Dahl-Jensen, som er seismolog ved GEUS.

- Det var 07:51 grønlandsk tid skete, der et jordskælv. Det ramte cirka 25 kilometer syd-sydsøst for Tasiilaq, siger Trine Dahl-Jensen til KNR og tilføjer:

- Det er relativt stort for det område.

GEUS har set skælvene på flere af deres stationer, blandt andet i Tasiilaq, Isortoq, Kangerslussuaq og Summit Camp.

Der er indtil videre ingen meldinger om skader fra området. Men politiet i Tasiilaq oplyser, at rystelserne flere steder kunne mærkes tydeligt. Blandt andet på politistationen.

Trine Dahl-Jensen forklarer, at der ikke er grund til at frygte efterskælv, da eventuelle rystelser næppe vil kunne mærkes.

Sidst der blev målt et jordskælv i samme størrelse i Tasiilaq er tilbage i 2010. Dengang skete en række jordskælv og enkelte rystelserne nåede på omkring de 4 på Richterskalaen.

GEUS opfordrer borgere i Tasiilaq, som har oplevet jordskælvet til at gå ind på deres hjemmeside og udfylde et oplysningsskema.

- Det er enkle oplysninger såssom væltede glasset og vasen på bordet, forklarer Trine Dahl Jensen.

Ved hjælp fra borgernes oplysninger kan GEUS fremover se, hvad betydning et skælv af en vis størrelse har haft på et område.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl