Taseralik fylder 5 år og fejrer det med udstilling

Det er modtageren af Selvstyrets Kulturpris 2011 Kunngi, der udstiller sine værker i Sisimiuts kulturhus. Udstillingen har fernisering 7. februar og vises i Taseralik frem til 10. marts.
Skrevet af Peter Troelsen
30. januar 2013 12:25

Udstillingen åbnes af formand for Taseraliks bestyrelse, Jens Klaus Lennert. Det nyligt oprettede mandekor Malik vil synge ”Pavunga Qaqqamut”, melodi og tekst af Kunngi, i dagens anledning. Allervigtigst er kunstneren Kunngi til stede ved ferniseringen, og der vil blive serveret kaffe, the og kager.