Tandbørstedag byder på fællesbørstning af bisserne

Grønlandske børn skal lære, at dårlig tandhygiejne giver huller i tænderne. Torsdag bliver der for 12. gang afholdt den nationale tandbørstedag, hvor der i år er fokus på vigtigheden af at børste tænder.
Foto © : Flickr
Skrevet af Jonas Fievé
22. maj 2018 14:18

Derfor er der fælles tandbørstning på alle landets skoler og institutioner kl. 9:30, og cheftandlægen håber, at det kan være med til bringe mundhygiejne ind i børns bevisthed.

- Det gælder om at have det sjovt og være samlet om noget, men der ligger også den dybereliggende alvor. Derfor sætter vi fokus på tandbørstningen, så vi kan skabe nogle gode tandbørstevaner hos børn og deres forældre, forklarer cheftandlæge Lone Mahnfeldt i en pressemeddelelse.

Tandtips fra tandlægen:

  • Børst tænderne grundigt morgen og aften
  • Hjælp dit barn med tandbørstningen til det er 10 år gammelt
  • Brug tandpasta med et højt fluorindhold – helst 1450 ppm
  • Drop slik, saft og sodavand i hverdagen

LÆS OGSÅ Flere børn med bedre tænder

LÆS OGSÅ Sodavand ødelægger tænder