Tab eller vind på Skattekommissionens forslag
Lavere skat af din løn skal gøre det mere attraktivt for dig at arbejde. Det er i hvert fald hensigten med Skatte- og Velfærdskommissionens forslag om, at skatten på arbejde sættes ned til 37 procent. På nuværende tidspunkt ligger indkomstskatten på mellem 42 og 45 procent afhængig af hvilken kommune, du bor i.
Pointen er kort sagt, at det skal kunne betale sig at arbejde. Derfor skal nogle af skatteindtægterne flyttes over til andre områder, for eksempel over på bolig, feriefrirejser, grønne afgifter mm. Det sker, hvis politikerne vælger at gennemføre Skatte- og Velfærdskommissionens anbefalinger.
Men hvad betyder det foreslåede skattesystem for familierne? Det er ikke så simpelt at svare på, fordi det ikke kun er skat på arbejde, der skal ændres, men også systemet med boligsikring, og en lang række andre forhold for lønmodtagerne, fx. de hidtil skattefrie feriefrirejser.
Men hvis man alligevel - lidt firkantet sagt - skal se på nogle "modelfamilier", vil det for en enlig mor med ét barn, der bor i en 50 kvm. lejebolig gør en forskel afhængig af, hvor hun arbejder.
Hvis hun er ufaglært, og for eksempel arbejder i en kantine til en SIK-løn på godt 11.500 kroner om måneden, kommer hun til at vinde på reformen. For hun skal betale mindre i skat, men hun beholder sin boligsikring og børnetilskud - og derfor vil hun have 600 kroner mere om måneden. Det svarer til over 7.000 kr. mere om året i rådighedsbeløb.
Mens en tilsvarende enlig mor med barn, der bor i samme type lejlighed, men arbejder under en AC-overenskomst, for eksempel som fuldmægtig i Selvstyret, vil "miste" næsten lige så meget som kantinemedarbejderen. Hun vil have godt 7000 kroner mindre om året. Selvom hun også skal betale mindre i skat end med det nuværende system, vil hun få næsten 5000 kroner mindre i boligsikring om året, ligesom hendes børnetilskud vil falde.
Den store forskel på de to kvinders rådighedsbeløb er altså boligsikringen.
Helt overordnet viser beregningerne, at det er lavindkomstgrupperne og de højestlønnede i lejeboliger, der vil tjene på reformen, mens mellemindkomstgrupperne vil tabe på den.
