TAAQ giver koncert i Sisimiut og Nuuk

Den kendte rock-gruppe TAAQ skal spille i Sisimiut fredag den 3. februar og i Nuuk lørdag den 4. februar.
Skrevet af Mads Pedersen
01. februar 2012 13:25

TAAQ ankommer til Sisimiut den 2. februar og holder koncert dagen efter. De stiger ombord i flyveren næste dag og flyver til Nuuk hvor de skal spille i Katuaq samme aften.
- Sidste år var vi i Aasiaat og Nuuk for at holde koncert. Der var jeg overrasket over den positive modtagelse fra puplikummet. Jeg glæder mig derfor til at, besøge Sisimiut og Nuuk. Jeg er ikke spændt endnu, men adrenalin-suset kommer nok lige før koncerten, siger forsanger Knud Mathiassen til KNR.gl.

Rock-gruppen TAAQ har udgivet to cd'er. Den første udkom i 1995 med titlen ”Sapilerseqaarma”. Den anden blev udgivet i 1997, og har titlen ”Isaavissuaq”.
TAAQ var én af de mest populære Grønlandske grupper i 90´erne, og de er blandt andet kendt for deres sange som ”Uungalu saninnut pillutit asaqqilaannga” og ikke mindst ”Nammineerusunneq” med den kendte strofe "sussa sialuit tukkaluarpata".

Knud Mathiassen fortæller også, at han udover sine hyppige ture til Ilulissat med Siissisoq/Taaq for at spille, er i gang med at indspille sange. Men det kommer til at, tage sin tid, da Knud er blevet far i 2010.

GruppenTaaq består af:
Knud Mathiassen, sanger.
Thomas Lange, guitar
Karl Enok Mathiassen, guitar
Marius Sandgreen, keyboard
Peter Hendriksen,bass
Julius Larsen, trommer