Tûgdlik-sagen: Mine børn blev slået

- De bliver slået. De er bange. Og hvis de fx svarer igen, bliver de sendt ned i køjen og skal blive der hele dagen og indtil næste morgen. De må ikke komme op. Før min søn Brian blev anbragt dernede, fortalte de andre børn, at de blev sendt op i masten helt nøgne som straf. Tûgdlik er helt lukket. De må ikke komme ud om dagen - kun om aftenen efter klokken 19. Det er værre end en anstalt.

Det er ifølge Elly Christensen fra Nuuk et udpluk af børnenes virkelighed ombord på skoleskibet Tûgdlik. Hendes tre sønner, Brian, Malik og Inuuteq har alle været i Tûgdliks varetægt. Brian, den ældste, for over 10 år siden, og Malik og Inuuteq på 15 og 11 år fra november sidste år og indtil institutionen lukkede den 1. maj.

Begge hendes yngste sønner har været udsat for vold på Tûgdlik i år.

- Malik er blevet smidt ned ad trappen. Inuuteq er blevet taget om skuldrene og blevet smidt ned på gulvet. Han har været meget bange. De ved ikke, hvad de skal gøre, fordi de bliver slået af de voksne, siger Elly Christensen, der i øvrigt fortæller, at børnenes dagligdag på skoleskibet udelukkende går med at udføre pligter og ellers spille computerspil og se tv.

Og tiden på Tûgdlik har sat sine spor i Elly Christensens børn. Især hos den ældste søn, 22-årige Brian, der boede på skibet i to år.

- Han er helt ødelagt, efter han har været på Tûgdlik. Han kan ikke gå i skole. Han gik ikke i skole, mens han var på Tûgdlik. Han kan ikke komme videre med sit liv. Sådan ser det ud nu.

Heldigvis går det bedre med Malik på 15. Han bor nu på institutionen Qasapermiut i Sisimiut:

- Malik er meget glad nu, efter han er flyttet til Qasapi. Han føler sig ikke bange. Medarbejderne er rare. Han siger: Anaana, jeg har det så godt, fortæller Elly Christensen.

Hendes yngste søn Inuuteq bor i øjeblikket hjemme, indtil det bliver afgjort, om skal på en ny institution, eller om må blive boende hos sin mor.