Tûgdlik-sagen: Børn blev slået og låst inde

"Prøv lige engang at lytte til børnene. Vi er også som andre mennesker".

Sådan lød bønnen fra børnene på skoleskibet Tûgdlik allerede tilbage i januar 2002, som det fremgik af radioavisen i går. Børnene prøvede at få ørenlyd hos deres sagsbehandler i den daværende Nuup Kommunea, fordi de oplevede vold og svigt på Skoleskibet Tûgdlik, som netop skal tage sig af de allermest svigtede og udsatte børn.

Og en gennemgang af sagsakterne vidner om mange lignende beretninger om vold, indespærring og omsorgssvigt, som adskillige offentlige instanser har kendt til.

I august 2002 skriver to pædagoger fra en anden institution om deres møde med en dreng fra Tûgdlik. De skriver:

"Drengen sidder meget stille, ser dårlig ud, har sorte rander under øjnene. Da vi spørger til hvordan det går, får han tårer i øjnene og fortæller, at han er blevet slået i ansigtet..." Han fortæller videre, at han ikke får lov at have kontakt med sin familie i hjembyen i Østgrønland.

Og netop den manglende kontakt til familierne går igen i børnenes beretninger.

En mor fra Ilulissat henvender sig i oktober 2003 til sin hjemkommune, fordi hendes søn ikke er tryg ved at være ombord på Tûgdlik. Nogle børn har fået lussinger og oplevet meget voldsomt, nedladende og perverst sprogbrug - moren vil have drengen hjem, fordi hun ikke er tryg ved den form for pædagogik, lyder det i et brev fra den daværende Ilulissat kommune til Skipperen på skibet Tom Augo Lynge.

Det fremgår også af sagsakterne, at der i august 2009 er børn, der har modtaget trusler fra medarbejderne. " Hvis i ikke vil have bank, så ring nu!" lyder det blandt andet i en sms. En anden mor, også i august 2009, fortæller, ifølge et dokument fra Døgninstitutionsafdelingen i den daværende Styrelse for Sociale anliggender, om hvordan hendes dreng bliver hentet af personale fra skibet mod sin vilje. I brevet lyder det:

"Personalet havde omringet ham..., moderen fortalte, at de havde talt med sagsbehandleren, men lige meget hjalp det. Drengen måtte forsvare sig ved også at slå, så han havde fået en rift på en finger. Både drengen og moren rystede af skræk og sveden løb ned ad deres kinder". Drengen fortalte desuden kommunen om andre episoder, hvor han også var blevet slået.

Hele vejen igennem denne proces er institutionen gået fra at være ét skoleskib, til også at drive en hytte i Qorqut, normeringen af børn er udvidet fra kun 10 børn i starten til hele 22. De er blevet godkendt som selvejende institution, alt imens der ER ført tilsyn fra myndighederne. Men tilsyneladende uden, at der er sket nogle nævneværdige forandringer i institutionens alternative pædagogik. I de kommende radioaviser bringer vi blandt andet beretninger fra tidligere medarbejdere og forældre, der har haft børn på Tûgdlik.

Kontakt KNR

Radioavisen har kendskab til, at forældre flere gange har klaget over deres børns ophold på Tûgdlik, og vi er meget interesserede i at høre fra disse, ligesom tidligere og nuværende personale eller andre med kendskab til forholdene på Tûgdlik meget gerne må kontakte os på radioavis@knr.gl.