Sydkommunen skraber bunden i kommunekassen

Ledige, tvangsfjernelser og skimmelsvamp har drænet de offentlige midleri Kommune Kujalleq.
01. marts 2010 14:21

Der er nu over 600 arbejdsledige i Kommune Kujalleq. Og sammen med et stort antal børn, som bliver anbragt uden for hjemmet, har det drænet kommunens kasser i en grad, så socialbudgettet nu er overskredet med 2 millioner kroner i år.

Ifølge borgmesteren må det påregnes, at Kommune Kujalleqs kasse er tømt for det næste fire måneder.

- Embedsfolkene er i gang med at finde løsningsforslag, siger borgmester i Kommune Kujalleq Simon Simonsen. Han håber på, at kurser for ledige afholdes planmæssigt.

Kommunen har også været nødt til at afholde uforudsete udgifter, for eksempel måtte skolen i Alluitsup Paa renses for skimmelsvamp, hvilket kostede 2,3 millioner kroner. Kommunekassen blev også tømt på grund af udbetaling af feriepenge.

Simon Simonsen siger, at det skal påregnes, at forholdene fortsat skal køre på den måde i fire måneder endnu.

Han har nu inviteret formanden for Naalakkersuisut til ved selvsyn at kigge på de anstrengte økonomiske forhold i Kommune Kujalleq.

Se mere i aftenens Qanorooq.