Sydøstgrønland bliver ramt af piteraq torsdag

Den tropiske orkan Nicole, der blev dannet i kølvandet på sidste uges dødbringende orkan Matthew, bevæger sig nu op mod Grønland.
Thomas Kristensen Taasilaq
piteraq Foto © : Thomas Kristensen Taasilaq
Skrevet af Karsten Sommer
18. oktober 2016 11:50

Det vil give piteraq i det sydøstligste Grønland torsdag, skriver DMI i dag.

Flere steder tvinger Nicole kold luft fra indlandsisen ud gennem de lange fjorde. Det accelererer vinden, så den når stormstyrke med vindstød af orkanstyrke ude ved kysten.

Piteraq betyder noget i retning af 'det, der overfalder en'. På nuværende tidspunkt er der dog ikke noget, der tyder på at Tasiilaq vil blive ramt af Piteraqen, ihvertfald vil den have mistet en del af styrken, når den når til Østgrønlands største by, mener DMI.

Mandag var Nicole stadig en ægte tropisk orkan og befandt sig i Atlanterhavet sydøst for Newfoundland. Den maksimale vind omkring lavtrykket er op imod 33 m/s. Grænsen for orkan går ved 32,5m/s.