Svært at være borger i Qaasuitsup Kommunia

Kommunesammenlægningen har ikke forbedret forholdene for borgerne i Qaasuitsup Kommunia. Det kan Anine Mørch fra Upernavik stå inde for. Hun har oplevet en forringelse af sine levevilkår siden den store kommune blev dannet.
08. marts 2011 14:52

Dannelsen af Qaasuitsup Kommunia har medført hårdere levevilkår for Anine Mørch og hendes familie. Hun var nemlig en af de ansatte, der blev afskediget efter en sparerunde i hendes kommunale arbejdsplads:

- Efter at jeg blev fyret, kom vi bagud med regningerne, siger Anine Mørch.

Under arbejdsløsheden blev Anine Mørch forsørget af sin mand. De kunne heller ikke få hjælp fra kommunen, da hendes ufaglærte mand havde for høj indtægt. Efter halvandets års arbejdsløshed fik Anine Mørch arbejde igen, og arbejder i dag i 30 timer om ugen, og tjener 6.000 kroner om måneden:

- Efter at vi blev en del af Qaasuitsup Kommunia, har vi fået værre levevilkår, som jeg ikke har oplevet, da Upernavik Kommune eksisterede, siger Anine Mørch.

På grund af de ændrede levebetingelser efter kommunesammenlægningen, foretrækker Anine Mørch derfor som en stribe politikere, at Qaasuitsup Kommunia bliver delt i to:

- Der plejer ellers at blive foreslået en opdeling af Qaasuitsup Kommunia. Det vil jeg også foretrække, siger Anine Mørch.