§37-svar: Sundhedsvæsenet kører på pumperne
Det er så svært at ansætte og fastholde sundhedspersonale, at Sundhedsvæsenet i dag har fokus udelukkende på at få den daglige drift til at fungere, herunder at sikre behandling af patienter, der har akut behov for behandling.
Men det bliver værre endnu.
I Danmark, hvorfra sundhedsvæsenet finder mange læger og andet personale, har kommunerne nemlig øget deres sundhedsindsats og ansat 1.500 flere sygeplejersker, og skal ansætte et betydeligt antal sundhedsplejersker inden for de kommende år.
- Dette vil påvirke konkurrencesituationen yderligere inden for disse faggrupper, skriver Doris Jakobsen Jensen.
LÆS OGSÅ Region Disko står uden fastansatte læger per 1. november
Et andet problem er, at læger i Danmark bliver bliver mere og mere specialiserede, og har vanskeligere ved at arbejde som læge på mindre steder som Narsaq, hvor det er nødvendigt med en bred faglig viden, fortæller Doris Jakobsen Jensen.
Grønlandske læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale vælger ofte Nuuk fremfor andre, mindre steder i landet. En tendens der også bidrager til manglende på personale rundt om i landet.