Sundhedsmyndigheder i Sverige vil tillade 500 at samles

Det svenske svar på Sundhedsstyrelsen vil hæve loft over forsamlinger fra 50 til 500.
Den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell konstaterer, at der er en langt mindre belastning på hospitalernes intensivafdelinger, og at antallet af døde er aftaget. Foto © : Pedro Szekely/flickr
Skrevet af Ritzau
28. august 2020 09:00

Den svenske sundhedsstyrelse foreslår nu, at hæve loftet for forsamlinger fra 50 til 500 mennesker i landet.

Det gælder arrangementer, hvor man kan have nummererede siddepladser, og hvor man kan sikre en meters afstand mellem folk. Det skriver Ritzau.

Sundhedsstyrelsen i Sverige oplyser, at der siden onsdag er registreret yderligere tre døde i Sverige med covid-19.

LÆS OGSÅ Sveriges statsepidemiolog: Vi burde have gjort mere mod corona

Det bringer det samlede dødstal i landet op på 5820.

Sverige har dog fået bedre styr på smitten hen over sommeren. Fra marts og frem til juli lå dødsraten per indbygger i top i forhold til det øvrige Europa.

Den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell konstaterer, at der er en langt mindre belastning på hospitalernes intensivafdelinger, og at antallet af døde er aftaget.