Sundhedskonference i Yellowknife vil sætte spor

Den store arktiske sundhedskongres i Yellowknife i Canada i sidste uge vil få blivende betydning. Det vurdererer professor i arktisk medicin, Peter Bjerregaard, der var en af deltagerne.
Skrevet af Karsten Sommer
23. juli 2009 05:43

- For mig var det største udbytte opbygningen af et netværk med andre forskere og forskningsinstitutter. Vi har for eksempel aftalt at etablere et samarbejde mellem de små forskningsinstitutter i det arktiske, som alle slås med den samme type praktiske problemer, siger Peter Bjerregaard på sundhedsportalen peqqik.gl

Konkret skal samarbejdet starte mellem Grønlands Institut for Sundhedsforskning og Institute for Circumpolar Health Research i Yellowknife.

Peter Bjerregaard blev på konferencen valgt som en af formændene for Arktisk Råds ekspertgruppe om sundhed.