Sundhed koster mere end ventet
Flere uforudsete millionudgifter til sundhedsvæsenet var således den største årsag til, at den nyudnævnte naalakkersuisoq for finanser i dag præsenterede Inatsisartut for ekstra 35,6 millioner i underskud på sidste års regnskab.
- Når der år efter år er brug for tillægsbevillinger på området, er det et klart signal til mig og det øvrige Naalakkersuisut om, at vi skal ind og kigge på, hvad der er realistisk for 2012,-13 og -14, siger Maliina Abelsen (IA).
Det er altså ikke noget nyt, at sundhedsvæsenet fattes penge, som året skrider frem. Sidste år drejede det sig blandt andet om tyve millioner kroner til patientbehandling i udlandet og en ekstraregning for medicin på fem millioner kroner.
Finansudvalget har godkendt bevillingerne løbende, og oppositionens ene medlem mener da også, at hver en ekstra krone til sundhedsvæsenet har været på sin plads. Men der bør drages en lære af, at udgifterne til området igen og igen løber løbsk, koste hvad det vil.
- Hvert eneste år ser vi jo, at sundhedsvæsenet anmoder om flere penge. Det vil sige, at der er blevet budgetteret for lavt, og vi ser hellere, at der bliver budgetteret realistisk, og så må sundhedsvæsenet blive tilsvarende dyrere. Til gengæld slipper vi så for at få de her ansøgninger om tillægsbevillinger, som får en til at miste overblikket, siger Per Berthelsen (S).
Der var sidste år afsat i alt én milliard 114 millioner kroner til at drive det hjemlige sundhedsvæsen for, og det var i alt 45 millioner kroner for lidt.
