Sume indtager Qullissat

Det legendariske rockband Sume tog på grønlandsturne langs kysten i 1974. Nu har et filmhold overtalt bandet Sume til at sejle op langs kysten igen til endestationen, Qullissat, hvor de spillede første gang for 35 år siden.
Skrevet af Oline I. Olsen
05. juli 2012 14:11

 Undervejs er Inuk Silis Høegh og Emile Peronard i gang med at skyde de vigtigste scener til deres dokumentarfilm om bandet SUME og omvæltningerne i 60’ernes og 70’ernes Grønland.

- Vi vil gerne sætte seeren i en stol, så man mærker begivenhederne dengang i 70’erne levende med farver og følelser på og mærke, for os, den meget spændende tid, siger filmmager Inuk Silis Høegh.

-Vi følger SUME’s rejse til Qullissat, hvor de skal spille for første gang i cirka 35 år. Vi har overtalt Sume til at være med på denne her rejse, fordi at de i 70’erne, har de også lavet en stor turné med forskellige både og skibe, her har vi arrangeret at de sejler med Sarfaq Ittuk her nordpå, og vi filmer dem, siger instruktør bag dokumentarfilmen om Sume, Inuk Silis Høegh om deres igangværende optagelser, der lige nu foregår i Ilulissat.

Han har sammen med Emile Peronard sat sig for at filmatisere historien om bandet Sume og begivenhederne op til indførelsen af Hjemmestyret.

-Mange af de ting de synger om peger tilbage på både nogle følelser vi har i dag, som unge men også nyere generation af grønlændere, men også til nogle begivenheder der skete i 70’erne, en fløjs revolution der skete.

Det er interessant at vide hvad der skete, altså vi er vokset op med hjemmestyret som en selvfølge, men der er altså nogen der har skabt det, siger Inuk Silis Høegh.

Selvom Filmholdet er i gang med deres optagelser har de brug for hjælp fra folk med billeder og film om  SUME eller billeder og film fra 60’ernes og 70’ernes Grønland.

Dengang i 60’erne og 70’erne, der finder vi mere og mere ud af, at der var jo meget få filmkameraer og fotokameraer. Så vi har rigtig meget brug for hjælp til at finde frem til fotoer og filmbider, som kan være med til at vise den tid, siger Inuk Silis Høegh, der regner med at kunne vise dokumentarfilmen om Sume til publikum i foråret 2013.

-Jeg håber at dem, som ikke var der i 70’erne, de virkelig mærker, hvad for nogle store følelser, hvad for nogle store ting der er sket dengang. Og dem som var med, de genoplever det. Og at man kan drage paralleller til, hvor vi så er nået hen til i dag. Og hvor vi så på vej hen i fremtiden, siger Inuk Silis Høegh.    

Hvis du har lyst til at dele dine billeder eller film fra dengang i 60’erne eller 70’erne, der enten viser noget om bandet SUME eller begivenheder i Grønland, med filmholdet, kan du kontakte dem på mobiltelefon nummer 22 16 12 eller skrive til dem på facebook hjemmesiden sumefilmen.