Sulten og udmattet isbjørn vandrer ind i russisk by

En isbjørn på afveje er for to dage siden blevet set i den russiske by Norilsk flere hundrede kilometer fra sit normale område. Her var den søgt hen for at lede efter føde.
Foto © : Stringer . / Reuters / Ritzau Scanpix
Skrevet af Karsten Sommer
19. juni 2019 14:27

På de opsigtsvækkende billeder kan man blandt andet se isbjørnen på en befærdet gade i byen, hvor den stille og roligt passerer gaden midt i trafikken, mens adskillige bilister holder tilbage for den store hvide bjørn.

Det fortæller flere medier, heriblandt BBC og CBS News.

LÆS OGSÅ Tag ikke selfies med isbjørne

Isbjørnen, der så sulten og udmattet ud, gik rundt i den store industriby, hvor den også ledte efter mad i nærheden af en fabrik.

En isbjørn midt i trafikken i en stor by er en klima-advarsel, som mange mennesker kan forstå.

Allerede i februar måned blev der erklæret nødtilstand i flere russiske landsbyer i den arktiske region af Rusland, da adskillige isbjørne invaderede landsbyerne for at søge føde.

LÆS OGSÅ Isbjørne volder problemer på russisk øgruppe

Foto © : Stringer / Reuters / Ritzau Scanpix