Succes med mærkning af isbjørne

Forskerne opsporede bjørnene på havisen mellem Qeqertarsuaq/Diskos nordspids og den nordlige del af Qimusseriarsuaq/Melville Bugten i Nordvestgrønland i marts og april måned.

- Det blev til fjorten voksne dyr, 9 hunner og 5 hanner, der nu går rundt med satellitsendere, der afslører hvor isbjørnene vandrer i det enorme område. Resten af senderne er sat på yngre bjørne, der er mindst 2 år gamle, fortæller seniorforsker Erik W. Born ifølge Naturinstituttets hjemmeside.

Sidste år lykkedes det forskerne at mærke 16 bjørne og sætte 15 sendere på ved en tilsvarende mærkningskampagne i foråret 2009.

Forskerne oplevede igen stor imødekommenhed og samarbejdsvilje hos folk og fangere i Niaqornat, Qaarsut, Uummannaq, Upernavik og Kullorsuaq.

Forskerne skyder isbjørnene fra helikopter med bedøvelsespile. Når bjørnen ligger roligt på isen, tager biologerne prøver af blod, fedt, mælk, hår og kløer. Prøverne bliver senere analyseret og fortæller blandt andet om bjørnens forureningsgrad og fødeindtag.

Alle bjørnene bliver målt og forsynet med øremærker med nummer. Det samme nummer bliver tatoveret på indersiden af bjørnens overlæbe. Så kan man genkende bjørnen, hvis den bliver skudt af en fanger i Grønland eller Canada eller genfindes af forskere under andre mærkningsoperationer.

Alle bjørnene får også malet et sort nummer på rumpen, så forskerne fra luften og fangerne på jagt kan se, om bjørnen allerede er blevet mærket.

- Håbet er, at fangerne ikke skyder de nyligt mærkede bjørne, der desuden ikke bør spises af mennesker op til 1,5 måneder, efter den har været bedøvet, oplyser forskerne på natur.gl.

Med nye bestandstal kan Nunavut og Grønland sammen fastlægge en kvote for størrelsen af bæredygtig fangst – en fangst der foregår i områder, hvor isbjørnenes levesteder er i hastig tilbagegang.

Efter gældende regler skal alle mærker fra nedlagte isbjørne afleveres til hjemkommunen.