Succes med dugfriske aviser

POST Erhvervs to store printere i Nuuk som kom i august primært for at udskrive egne brochurer, men som også trykker dugfriske aviser fra forskellige lande har været så stor en succes, at selskabet nu udvider printernes sortiment. I fremtiden vil byens virksomheder også få mulighed for at printe blandt andet brochurer og annoncer. Det er dog ikke meningen at printerne skal konkurrere med de private trykkerier. Om fremstøddet siger POST Erhvervschef Salik Hard.
Skrevet af Najaaraq Egede
23. oktober 2009 10:23

-Der er masser af muligheder med de her to store printere vi har stående her. Vi vil kunne lave forskellige slags brocherer, kataloger, foldere, flyers og annoncer i forskellige papirformater.

POST Erhverv får jævnligt forespørgsler fra virksomhederne i Nuuk. De ved at mange af dem får printet en masse materiale i Danmark, fordi Naqitat (tidligere Nunatta Naqiterivia / Grønlands Bogtrykkeri) eller andre trykkerier må afslå på grund af tidsnød. De virksomheder skal så bruge en ventetid på at eksempelvis deres brochure trykkes færdig i Danmark og sendes her til Grønland.

- Flytransporten der spares vil også medvirke til reduktion af CO2, siger han.

Endnu ved POST Erhvervchefen ikke præcist, hvornår de kan tilbyde byens virksomheder servicen. Det kommer helt an på hvordan Tele og Post Greenlands egne produktioner og print af aviserne går.

- Vi er jo Selvstyre-ejet virksomhed, og ikke en privat trykkeri. Vi skal jo ikke konkurrere mod de private, slutter Salik Hard.

POST Erhvervschef Salik Hard oplyser iøvrigt, at anskaffelsen af de to printere, opsætning og kurser har kostet virksomheden 2,5 millioner kroner. De penge regner de med tjener sig ind i løbet af et til to år.