Studenter sætter rekord

Sidste uge fik ikke færre end 344 studenter her i landet huen på.
30. juni 2014 07:56

Det er endnu engang ny rekord.

Siden 2010 har antallet af dimittender været støt stigende fra 260 i 2010 til 344 unge, der alle har taget en tre-årig gymnasial uddannelse - enten den almene GU-uddanelse eller de mere specielt indrettede HTX- og HHX-uddannelser.

Hertil kommer, at 38 har klaret det et-årige studieforberedende kursus for voksne på gymnasieskolerne i år.

Årets mange studenter bliver de sidste, der tager de nuværende gymnauddannelser. Næste år springer de første studenterhold ud efter gymnasiereformen og får deres eksamen fra den nye samlede gymnasiale uddannelse - GUX.