Strubesang første traditionelle kulturarv

Inuit strubesang er blevet erklæret for Quebecs første traditionelle kulturarv. Sædvanligvis er det monumenter og geografiske steder, såsom Ilulissat, der bliver erklæret for kulturarv.
31. januar 2014 08:44

Men her har man besluttet at det også kan være særlige traditioner, der kan udnævnes som en officiel kulturarv.  Ved en ceremoni på Montreals kunstmuseum i denne uge erklærede Quebecs kulturminister, Maka Kotto, at Inuit strubesang er en sådan kulturarv. Charlie Angark , præsident for Nunaviks kultur institut, Avataq, takkede på alle Nunavimmiuts vegne.

Inuit strubesangen eller katajjaniq er helt speciale og er gået i arv fra kvinde til kvinde i det arktiske Canada i flere tusinde år.

Den kendte sanger Taqralik Patridge fra Kuujjuaq udtalte ved ceremonien, at da jeg var ung, blev strubesang ikke anset som noget særligt, for det var kun de gamle, der kunne, men nu vil alle de unge piger lære det igen.

-Vi bliver mere og mere stolte over at være Inuit, sagde Taqralik Patridge.