Strengere tilsyn med plejeforældre efter drab

Kommuneqarfik Sermersooq har strammet op for proceduren for, hvornår personer, der ansøger om at blive plejeforældre, kan blive godkendt. Opstramningen kom umiddelbart efter, at en kun 20-årig kvinde i januar 2008, dræbte en 1-årig pige, som hun havde i pleje.
Skrevet af Najaaraq Egede
20. oktober 2009 15:07

Kvinden fik i dag en dom på ni års anstaltsanbringelse, ved Kredsretten i Nuuk.

I dag bliver ansøgerne indkaldt til samtale og spurgt, hvorfor de vil være plejeforældre. De skal også aflevere en lægeattest samt en ren straffeattest. Kommunen indhenter ligeledes oplysninger om indtægt og om deres sociale forhold. Og endelig foretages der et hjemmebesøg.

- Ifølge reglerne skal plejefamilierne have besøg mindst en gang årligt, men i mange tilfælde sker det oftere, siger fagchef i børne og ungeområdet i Kommuneqarfik Sermersooqs Velfærdsforvaltning Mette Sonniks.

Hun oplyser, at familiekonsulenterne også har fået et tættere samarbejde med de socialrådgivere, der tager sig af børneanbringelser.

Hvordan et plejebarn på 1 år kunne dø hos en plejefamilie, som kommunen har godkendt, kan Mette Sonniks dog ikke svare på.

- Nogle gange er der ikke et godt svar på det. I virkeligheden handler det måske ikke så meget om alder som modenhed. Der er jo nogen på 20 år, som selv har børn og familier, som fungerer fint. Det er egentlig ikke så meget alderen, som vi skal se på, men hvilken modenhed folk også har. Men det er meget ungt at være 20 år og plejemor, siger Mette Sonniks.

Har kommunen et medansvar?

- Det vil jeg ikke udtale mig om, fordi jeg ikke nødvendigvis mener, at det er vigtig at fastslå, hvem der har et medansvar. Det er en helt alvorlig og forfærdelig sag, som vi selvfølgelig har lært af, siger Mette Sonniks.

Da Kommuneqarfik Sermersooq hele tiden har en del børn, der skal anbringes, er plejefamilier en god løsning. Derfor arbejder kommunen på at få flere plejefamiliekonsulenter og arrangere kurser for både plejefamilier og konsulenter.