Strandede passagerer kommer nu frem
Flere passagerer, som siden december har været strandet i Nordgrønland, kan nu endelig se frem til at komme frem til deres destination. Det skriver Air Greenland i en pressemeddelelse.
Skrevet af Jonas Fievé
Versionist Erna Lynge
KNR har fået flere henvendelser fra strandede passagerer i Upernavik distriktet, som i frustration venter på at komme med en helikopter fra det selvstyreejet flyselskab.
I en mail til KNR erkender Air Greenland, at de siden december har været ramt af hvad selskabet kalder "operationelle begrænsninger" først på grund af vejret og siden på grund af tekniske problemer.
Ifølge selskabet venter i alt 69 passagerer på at komme til eller fra Upernavik. Værst ramt er flyvningerne imellem Upernavik, Nuussuaq og Kullorsuaq, hvor 33 har ventet på at komme til eller fra Upernavik.
Men nu lover det nationale flyselskab, at helikopteren flyver fra i dag og resten og ugen, og at alle passagerer dermed vil komme frem til deres destination.