Strømsvigt i Kangaatsiaq gav nedbrud i radiokæde

Et vedholdende strømsvigt i Kangaatsiaq tirsdag eftermiddag fik konsekvenser for radiokæden fra Kangaatsiaq til Uummannaq - og ikke mindst for borgerne i byer og bygder på strækningen.
Skrevet af Inge S. Rasmussen
22. juli 2015 08:05

Konkret var borgerne afskåret fra kommunikation med omverdenen uden adgang til hverken internet, KNR tv og radio, fastnet- og/eller mobiltelefoni.

Strømmen dog vendte heldigvis allerede tilbage igen senere tirsdag, men TELE-POST lover at selskabet vil arbejde på at forhindre et lignende nedbrud fremover.

- Vi er desværre ikke herre over strømsvigt, men vi er ved at undersøge, hvordan vi kan undgå at stå i en lignende situation i fremtiden, siger teknisk driftschef Kim H. Zinck i en pressemeddelelse.