Store skibe skaber problemer for hvaler ved Canadas østkyst

Der skal gøres noget nu, for at beskytte grønlandshvaler og hvidhvaler i Arktis, fastslår en ny canadisk undersøgelse, der netop er blevet offentliggjort.
Foto © : NASA/Kathryn Hansen
09. maj 2018 07:09

Klimaforandringen gør at isen smelter hurtigere end sædvanligt, så det er muligt og nemmere at sejle igennem Nordvestpassagen og Beaufort havet. Det vil betyde at der kommer flere og flere store skibe i området.

Det det kan blive en stor fare for både grønlandshvalerne og hvidhvalerne, der kan blive forstyrret eller endda ramt af skibene.

Det har allerede vist sig at være et problem ved Canadas østkyst, hvor 17 nordkaperhvaler døde sidste sommer, nogle af dem fordi de var blevet ramt af skibe.

Den canadiske undersøgelse fastslår derfor, at man, allerede inden ulykkerne sker, får igangsat nye og strenge regler for skibsfart i Beaufort havet og Nordvestpassagen.