Stor tilslutning til Store Oprydningsdag i Nuuk

Naalakkersuisoq for Natur og Miljø, Mala Høy Kúko, åbnede i går årets oprydningsdag, Saligaatsoq i Nuuk, hvor ikke færre end 450 havde meldt sig til at rydde op i Nuuks gader og grønne områder.
Skrevet af Karsten Sommer
12. juni 2015 04:34

Pia Bang Christensen, som er projektmedarbejder på CSR Greenland og leder for Saligaatsoq projektet, fortæller at omkring 30 arbejdspladser i Nuuk havde meldt sig til at rydde op i hovedstaden.
 
- Allerede i januar har mange virksomheder meldt sig til at planlægge oprydningen.  Og for første gang siden Saligaatsoq startede, har vi også præsenteret el-biler, som Nukissiorfiit bruger mange af. På den måde forsøger vi også at sætte miljøet i storbyen i fokus, fortæller Pia Bang Christensen til Selvstyrets pressemedarbejder, Else Olsvig.

LÆS OGSÅ Saligaatsoq rydder op i Nuuk for 5. år i træk

Til dem der havde meldt sig til at gøre Nuuk rent, har Saligaatsoq via deres Facebook profil, efterlyst ideer til hvordan man bedre kunne gøre Nuuk renere. Blandt de historier som blev sendt, har Saligaatsoq komiteen valgt to vindere.
 
Den ene var indsendt af TELE medarbejder Giiti Tittusen, som foreslog bedre affalds sortering i Nuuk, mens den anden vinder var Brugsen i Nuuk, som også havde foreslået en lang række miljø indsatser.

LÆS OGSÅ Visit Greenland vil se vores skrald i spande

Virksomhederne STARK, Nuuk Imeq, Nuup Bussii A/S og Godthåb Transportservice A/S sponsorerede Oprydningsdagen i Nuuk.