Stor interesse for Nuummioq

Næsten en fjerdedel af Nuuks befolkning har siden den 1.november lagt vejen forbi biografen i kulturhuset Katuaq, for at se den første grønlandske spillefilm Nuummioq.
Skrevet af Karsten Sommer
19. november 2009 07:16

Små 4000 har set filmen, inden den tages af plakaten på søndag.

- Det synes vi er et flot tilskuerantal, selvom der er et stykke vej op til den hidtil mest sete film i Katuaq - Titanic - der blev set af lidt over 7000 tilskuere, fortæller Katuaqs biografchef, Ove Heilmann.

Efter Nuuk er det de andre biografbyer i Grønlands tur.

Først Ilulissat hvor Nuummioq har premiere i kulturhuset Sermermiut lørdag den 28.november.

Og ugen efter, lørdag den 5.december, kommer turen til Sisimiut, hvor filmen fra den dato vises i kulturhuset Taseralik.