Stor interesse for Gør Maj Sund i Ilulissat

Gør Maj Sund bliver afholdt for første gang i Ilulissat i år. Arrangørernes midtvejsevaluering viser, at arrangementet indtil videre er vellykket.
18. maj 2011 13:27

Omkring 77 personer hargennemsnitligt  deltaget i Gør maj sund arrangementerne i Ilulissat i perioden fra 1. maj til 16. maj.

- Fra den 1. maj til den 16. maj har der været i alt 1.150 deltagere. Det vil sige, at der gennemsnitlig per dag, har været 77 deltagere i det forskellige arrangementer, der har været afholdt, siger Abia Ottosen, der er en af de frivillige arrangører af Gør Maj Sund i Ilulissat.

Ved de fleste arrangementer har alle, uanset alder, kunnet deltage. Der har blandt andet været et gåturs-arrangement for de ældre kørestolsbrugere fra Alderdomshjemmet, hvor unge deltagere har gået tur med de ældre. Ligesom ældreforeningen har dyrket motion med børn fra daginstitutionerne.

Udover motion har der også været noget helt andet på programmet:

- I søndags lavede vi en grineaften, hvor hensigten var, at vi skal grine. For latter er meget sundt for kroppen. Så den har vi også taget med i år, siger Abia Ottosen.

På grund af den store interesse for Gør Maj Sund, har de frivillige arrangører planer om at etablere en komité, så der på ny kan laves Gør Maj Sund-arrangementer til næste år i Ilulissat.

Arrangørerne melddeler, at der vil være stafetløb for bedsteforældre, forældre og børnebørn på tirsdag i næste uge.