Stor handelsmesse i Canada åbnes i dag

Den store handelsmesse, Northern Lights Trade Show, Nordlys handelsmessen, bliver afholdt over de næste fire dage i Ottawa, Canadas hovedstad.
29. januar 2014 04:12

Handelsmessen er arrangeret af Labradors handelskammer sammen med Nunavuts handelskammer. Desuden er der deltagere fra Nunavik og Inuvialuit området.

I alt vil der komme over 200 forretninger og industrier, som vil udstille deres varer og serviceydelser og desuden tilbyde turistoplevelser.

Northern Lights handelsmessen, som bliver afholdt hvert andet år, er meget vigtig for den økonomiske udvikling i de arktiske egne. Den forventes at tiltrække op mod ved 2000 besøgende.

Handelsmessen vil ikke blot vise sydlige forretningsfolk og publikum hvad de kan, men det er også en lejlighed for de forskellige arktiske regioner, til at lære om hinanden og forhåbentligt indlede nyt samarbejde.

I år vil der være en konference om økonomisk udvikling og forskelige kulturelle shows på handelsmessen.