Stor dansk-amerikansk katastrofeøvelse i Kangerlussuaq

I 10 dage - fra den 13. til den 23. august - kommer cirka 100 amerikanske og danske hjemmeværnssoldater til Grønland for at træne og lære de arktiske forhold at kende.
Foto © : John McIntyre/Flickr Creative Commons
Skrevet af Karsten Sommer
08. august 2017 09:59

Det fortæller Hjemmeværnet i en pressemeddelelse.

Øvelsen kaldes Northern Resilience, og er en dansk-amerikansk øvelse, der foregår i Kangerlussuaq.

Øvelsens formål at er træne i hurtig respons i katastrofe situationer fra både dansk og amerikansk side.

Scenariet er, at Grønland er isoleret fra Danmark grundet et vulkanudbrud, samtidig med at en flodbølge rammer Kangerlussuaq.

Soldaterne skal således både træne i en humanitær katastrofe og en naturkatastrofe, ligesom den skal vænne soldaterne og Hjemmeværnsfolkene til internationalt samarbejde, men også i de ekstra udfordringer klimaet og geografien i Grønland udgør.

Northern Resilience-øvelsen har til formål at give danske soldater styrkede kompetencer indenfor internationalt samarbejde. Derudover giver øvelsen mulighed for at samarbejde med Arktisk Kommando og de grønlandske myndigheder, skriver Hjemmeværnets kommunikationsafdeling.