Stjernedrømme i Ilulissat

30 håbefulde børn og unge skal deltage i en sangkonkurrence i Ilulissat.
Skrevet af Noah Mølgaard
14. februar 2011 13:06

Der bliver afholdt "Stjerne for en aften" i kulturhuset Sermermiut lørdag den 19. februar. 30 håbefulde børn og unge fra 7 til 15 år har meldt sig til konkurrencen og skal synge live foran publikum.

De får mulighed for at synge akkompagneret af et husorkester og starter med at øve mandag aften.

- Deltagerne har været med til at vælge den sang de skal synge. Der kan vi se hvilke sange de unge kan lide, siger fungerende arrangementchef i kulturhuset Sermermiut Randi Broberg til KNR.

- Der er flere, der har valgt sange som er sunget af grupperne "Uummat", Nina og ikke mindst "Sussat".

Deltagerne er delt i to aldersgrupper, hvor 6 til 12-årige har deres egen konkurrence med 13 tilmeldte grupper. De bliver reduceret til fem grupper efter den første omgang, hvor de igen skal synge inden de får den endelige placering

Der er fem grupper for aldersgruppen fra 13 til 17-årige og deltagerne kan selv bestemme om de vil synge som en gruppe eller som solister. Finalen består af tre dagere hos de lidt ældre deltagere.

Et dommerpanel bestående af tre smagsdommere skal finde vinderne. Dommerne er sangerinden Kristine Thomsen, som var med i årets udgave af X-factor, men som desværre ikke kom videre til live-udsendelserne. Den anden dommer er Marie Mathiassen, en talentfuld sangerinde og skuespiller. Og den mandlige dommer er Miki Olsen fra musikskolen.

- Vi er blevet enige om, at dommernes kommentarer ikke bliver så skrappe som Blachman fra X-Factor, men deres kommentarer vil kunne høres af publikum, siger Randi Broberg.