Steen Lynge vil hæve skatten i stedet for afgifter
Afgiftsstigningerne er hverken socialt retfærdige eller baseret på faktuelle grundlag, mener han.
I stedet foreslår han, at indkomstskatten forhøjes.
- Det mest socialt retfærdige vil være at forhøje indkomstbeskatningen med 1 procent, fordi det vil betyde en mere proportionel fordeling af byrderne, hvor lavindkomstgrupperne vil blive mindst muligt berørt, skriver han og fortsætter:
- Atassut kan godt gå med til, at der indføres højere afgifter på tobak og på andre usunde varer, hvis skattestigningen alene ikke kan lukke finansloven.
Læs også PolarOil: Vi ved ikke, hvor meget olieprisen vil falde
Inatsisartut-medlemmet anerkender, at finansloven skal hænge sammen, og at borgerne derfor ikke kan komme uden om at leveomkostningerne vil blive dyrere.
- Nu når det uundgåelige skal ske, så skal det ske mest muligt socialretfærdigt, mener Steen Lynge.
Men Inatsisartut-medlemmet er uenig i, at der lægges flere afgifter på olie.
- Prisen på olien er ikke kendt på forhånd, om den vil blive billigere eller ej, og i så fald, hvor meget billigere eller dyrere den vil blive, skriver Steen Lynge.
Læs også Anda: Forslag imod afgifter er urealistiske
Efter hans opfattelse vil forhøjelser på afgifter på olie og kød ramme socialt skævt.
- Omkostninger til olie og kød vil være den samme for borgere med samme beboelse uanset indkomst. Afgiftsbelægning på olie og kød er satsning, som vil ramme socialt skævt, som ikke kan accepteres, skriver Inatsisartut-medlem Steen Lynge fra Atassut.
Læs også Finanslovsdebat: Skattestigning kan sikre flere indtægter til landskassen