Medier: Statsministeren udskriver valg i dag

Nu skulle det være ganske vist. Statsminister Helle Thorning-Schmidt udskriver folketingsvalg i dag. Det erfarer i alt fald DR-Nyheders politiske redaktion, og den melding har fået valgfeberen op hos både medier og politikerer i Danmark.
27. maj 2015 06:41

Meldingen er ikke officielt bekræftet, men der er indkaldt til pressemøde i Spejlsalen i statsministeriet netop nu.

Det hedder i en pressemeddelelse fra statsministeriet:

- Statsminister Helle Thorning-Schmidt vil komme med en udtalelse. Det vil ikke være muligt at stille spørgsmål.

DR Nyheder mener, at Helle Thorning-Schmidt på pressemødet vil udskrive folketingsvalg.

Valgdatoen er endnu ikke bekræftet, men meget tyder på, at det bliver enten 16. eller 17. juni.

Dermed bliver der sat en stopper for måneders spekulationer om valgudskrivelsen - og valgkampen kan officielt gå i gang.

Der venter dog Helle Thorning-Schmidt (S) en enorm opgave, hvis hun skal sikres sig fire år mere i statsministerkontoret.

Trods fremgang i meningsmålingerne til særligt Socialdemokraterne på det seneste står blå blok med Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, i spidsen fortsat til overtage regeringsmagten.

For Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti står tilsammen til at skrabe 90 mandater sammen, mens den nuværende regering med støtte fra SF, Enhedslisten og Alternativet kun står til at få 85 mandater. De fire nordatlantiske mandater er holdt uden for meningsmålingerne.

Blå blok står til at få 52 pct. af stemmerne mod Rød Bloks 48 pct. mod 48 procent af stemmerne.