Foto: Malik Brøns/KNR

Støtten til unge kriminelle meget mangelfuld

Kriminalforsorgen anerkender, at de ikke lykkedes med at hjælpe de unge, men spiller også bolden videre til kommuner og Selvstyret.

En stor del af de indsatte i Grønlands anstalter er unge arbejdsløse mænd uden tag over hoved, som ikke har gennemført folkeskolen.

Derfor bør det være oplagt, at man sætter kræfterne ind, hvor der er brug for det, mener Annemette Nyborg Lauritsen, lektor ved Ilisimatusarfik.

Hjælpen skal komme tidligere

Men hvordan håndterer det grønlandske samfund så den indespærrede del af Grønland?

- Spørgsmålet er jo om de overhovedet håndterer dem, siger Lauritsen.

Hun mener, at de unge kriminelle skulle have være hjulpet tidligere i deres liv, i stedet for at man bare parkere problemet hos kriminalforsorgen, når de kommer til anstalten.

Læs også Mange farlige grønlandske fanger

Fakta om indsatte

  • 29 procent er under 25 år
  • 43 procent har ikke færdiggjort folkeskolen
  • 45 procent var arbejdsløse inden indsættelse i anstalten
  • 47 procent var hjemløse inden indsættelse i anstalten
  • 76 procent er anbragt for personfarlig kriminalitet
  • Mindst 51 procent af dem som er anbragt pga. seksuelle overgreb mod børn under 15 år, har selv været seksuelt misbrugt som barn.

Tallene er fra Annemette Nyborg Lauritsens journalstudier fra foråret 2015.

- Jeg mener jo langt fra, at man kan sige, at det er kriminalforsorgens opgave.

- Det er jo også en meget stor samfundsmæssig opgave, siger Annemette Nyborg Lauritsen.

Dørene er blevet lukket og låst

Hun mener, at det er oplagt, at man fra samfundets side giver de indsatte mulighed for at deltage i samfundet; gå i kirke, få misbrugsbehandling eller færdiggøre afgangseksamen.

Men de muligheder mangler bag tremmerne.

Læs også Manglende tilbud til dømte ødelægger resocialisering

Anstalterne i Grønland er oprindeligt bygget til at være åbne, hvor de indsatte har mulighed for at tage til behandling og deltage i samfundet omkring dem. Men med tiden er der blevet stadigt flere lukkede og låste døre i anstalterne.

- Det er et kæmpe stort problem, fordi hvis de indsatte ikke kan komme til de her faciliteter der er udenfor i samfundet, siger Annemette Nyborg Lauritsen.

Når det ikke er muligt må tilfældene i stedet komme til dem. Og hvis det ikke sker er det et rigtigt stort problem for de indsatte, mener hun.

Kriminelle er også borgere

Direktør for Kriminalforsorgen i Grønland, Naaja Nathanielsen, anerkender, at kriminalforsorgen har et problem.

Annemette Nyborg Lauritsen

- Vi erkender jo blankt, at vi har en ungegruppe vi ikke formår at hjælpe godt nok, der skal gøres mere, mener vi, siger Nathanielsen.

Læs også Udsultede anstalter magter ikke tilbageholdte

Men den opgave bør ikke kun ligge hos kriminalforsorgen. Selvstyret og Kommunerne skal også hjælpe til, lyder det fra direktøren. Derfor mener hun, at der er behov for at parterne for talt godt sammen om, hvad problemet er og hvilke rettigheder de domfældte har.

- For de er jo borgere som alle andre, og selvfølgelig har de også ret til at få alkoholbehandling på samme fod som alle andre borgere her i landet, siger Naaja Nathanielsen.

Læs også Unge kriminelle har brug for hjælp



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl