Støtte fra Kristendemokraterne og SF

Skrevet af Arne Mølgaard
25. marts 2011 15:28

Både Kristendemokraterne og Socialdemokraterne i folketinget støtter op omkring Naalakkersuisuts krav om uvildig undersøgelse af CIA´s fangeflyvninger.

Grønlandsordfører i midterpartiet Kristendemokraterne i folketinget, Per Ørum Jørgensen, og grønlandsordfører i Socialistisk Folkeparti, SF, Kristen Touborg, er begge enige med Naalakkersuisut´s krav til den danske regering om en uvildig undersøgelse af CIA-fangerflyvninger.
Kristen Touborg siger, at den danske regering ikke kan foretage en undersøgelse af sig selv. Han siger:

- Det er med en meget stor fornøjelse fra SF, at vi støtter Naalakkersuisuts´s krav om en uvildig undersøgelse. Jeg er meget enig med Kuupik Kleist, at hvis der intet at komme efter, så er det en frifindelse af den danske regering og amerikanerne. Men det kan man jo ikke vide, før man har foretaget undersøgelsen. Vi er generelt imod, at den danske regering skal lave en undersøgelse af sig selv igen og igen, siger Kristen Touborg.

Per Ørum Jørgensen bakker op omkring udmeldingen fra Naalakkersuisut og håber og formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist og den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen hurtigt finder en løsning.

- Hvis Selvstyret og dan danske regering kan blive enige om det, så vil vi selvfølgelig bakke op omkring det. Når jeg har hørt den danske regering, så siger man at man har lagt alle informationerne frem omkring det. Så jeg kan ikke se, hvorfor regeringen skal have noget at skjule i den sammenhæng. Jeg synes, at det er danske statsminister Lars Løkke Rasmussen og Kuupik Kleist der må finde en løsning, siger Per Ørum Jørgensen.