Stærkt beruset kvinde gik amok i Qinngorput i Nuuk

En stærkt beruset kvinde i Nuuk-forstaden Qinngorput, gik her til formiddag amok i sin lejlighed. Det fortæller vagthavende ved Nuuk Politi, Gedion Qvist.
Skrevet af Karsten Sommer
21. juli 2013 12:40

Naboer blev opmærksomme på husspektaklerne, da der blev knust en del glas i lejligheden.

Da døren blev åbnet, var der også en del blodspor, som viste sig at stamme fra kvindens hund, der havde skåret sine poter på det knuste glas.

Politiet tog kvinden med på Politistationen til afrusning, og hun vil senere i dag blive løsladt, da hun ikke umiddelbart har foretaget sig noget ulovligt.

- Den skadede hund er i familiens varetægt, beroliger Gedion Qvist fra Nuuk Politi.