Sri Lankas politi: Alle mistænkte er anholdt eller dræbt

Alle mistænkte fra påskens terrorangreb i Sri Lanka er nu anholdt eller dræbt. Det siger Sri Lankas fungerende politichef, Chandana Wickramaratne.
Foto © : Hectorlo/Flickr Creative Commons
Skrevet af Ritzau
07. maj 2019 10:27

En række bombeangreb på kirker og hoteller kostede over 250 mennesker livet søndag den 21. april.

LÆS OGSÅ Nyt selvmordangreb koster 15 livet

I en lydoptagelse, der er blevet offentliggjort af forsvarsministeren, siger politichefen desuden, at sikkerhedsstyrker har konfiskeret materiale, der kunne bruges til at lave bomber til fremtidige angreb.

De srilankanske myndigheder mener, at angrebene blev udført af de små, lokale ekstremistiske islamistiske grupper, NTJ og Jamathei Millatu Ibrahim.

LÆS OGSÅ Formodet leder bag bombeangrebene i Sri Lanka er død