Sprogpolitik i medierne efterlyses
Institut for Journalistik lægger stor vægt på, at de studerende kan skrive korrekt - både dansk og grønlandsk. det siger uddannelsesleder Naja Paulsen, der dermed afviser, at det er uddannelsens fejl, når der bruges for dårligt grønlandsk i medierne.
Sprogforsker på Københavns Universitet, Arnaq Grove, sagde for nyligt til KNR, at det grønlandske sprog i medierne er så dårligt, at det udgør et demokratisk problem. Hun frygtede, at mange bliver hægtet af den offentlige debat.
Og Naja Paulsen fra Institut for Journalistik er enig.
- Dertil må de grønlandske journalister ofte lave deres produkter to gange, da de er dobbeltsprogede. Og her springer kæden af, siger hun.
- De grønlandske journalister overlader deres produkter til versionister til oversættelse fra dansk til grønlandsk, fordi det er nemmere og sparer tid.
Men det er også et problem, at der ikke er en sprogpolitik i redaktionerne. Hvis bare man læste korrektur før trykningen, kunne man undgå de mange fejl, siger Naja Paulsen, der dog påpeger, at journalisterne selv har et stort ansvar.
- Man har som journalist ansvar for, at man har et godt sprog og udvikler det. Det ligger i journalistens opdragelse, at man har et redskab, man skal passe på. siger uddannelsesleder Naja Paulsen.
