Sportsklubber i kamp mod doping

Sportsklubben Nagdlúnguak fra Ilulissat tager skarpt afstand fra brug af doping og hash. De inviterer nu andre klubber til fælles front mod misbrug og lave forebyggende indsats blandt børn og unge.
Skrevet af Noah Mølgaard
22. december 2011 14:51

Tre unge mænd blev i dag idømt anbringelse i anstalten for domsfældte i kredsretten i Ilulissat. Det sker efter smugleri af dopingmidler og hash. Nagdlúnguak vil nu gøre en indsats for at undgå at børn og unge ser dopingsyndere og hashbrugere som spændende personer.

- Vi er nødt til at gøre en indsats inden det bliver dagligdagskost med doping og hash i sportskredse, siger bestyrelsesmedlem i Nagdlúnguak Leif Mathiesen Løvstrøm til KNR.

Nagdlúnguak vil nu invitere andre klubber til møde, der skal afholdes efter nytår. Og det er først og fremmest for at påvirke børn og unge den traditionsrige klub tager initiativ.

- Vi kan ikke løfte opgaven alene. Sportsklubberne er nødt til at stå sammen og have fælles politik for hvad man gør i den slags situationer. Og jeg vil gerne understrege, at vi ikke er ude på at udstøde bestemte personer. Vi vil gerne forebygge at den slags sker igen i vores by, siger Leif Mathiesen Løvstrøm.

Sportsklubber og idrætsudøvere er godt klar over at det er forbudt at bruge ellern besidde hash og dopingmidler. Afsløring af brug af begge kan medføre karantæne fra deltagelse i idrætslivet.

- Det handler meget om bearbejdelse af holdningen blandt børn og unge. Hash og doping får meget omtale i pressen og samfunder når det sker. Vi vil gerne påvirke børnenes holdning og dermed understrege at det bestemt ikke er cool at være misbruger. Vi vil hellere tale om gode eksempler, siger Leif Mathiesen Løvstrøm.

To unge mænd blev idømt 14 måneders anbringelse i anstalten, mens de den tredje blev idømt 12 måneders anbringelse. De har nu 14 dages betænkningstid om de vil anke dommen.