Døgnrapport: Spiritusbilister standset i Nanortalik og Ilulissat
Det har været et travlt døgn hos Grønlands Politi, hvor vagtchef Aputsiaq Hansen primært melder om forskellige former for gadeuorden relateret til alkohol i løbet af natten.
Der har derudover været to sager om spirituskørsel, fortæller Aputsiaq Hansen.
I går eftermiddags klokken 14.17 bragte politiet i Nanortalik en bil til standsning, da de havde mistanke om, at føreren var påvirket af alkohol. Kvinden bag rattet blev bedt om at puste i alkometeret, der ganske som forventet oversteg det tilladte indtag af alkohol.
Blodprøver afslørede promille
- Det betød, at hun blev anholdt og bragt til sygehuset, hvor der blev taget en blodprøve, som kan vise den nøjagtige promille. Herefter blev kvinden afhørt af politiet og løsladt igen, siger Aputsiaq Hansen fra Grønlands Politi.
Tidligt i morges fik politiet i Ilulissat en anmeldelse om spirituskørsel, som de rykkede ud til. Her havde en mand i 30’erne tilsyneladende fået for meget at drikke, for også i dette tilfælde viste alkometeret over det tilladte.
Manden måtte derfor følge med på sygehuset og få foretaget blodprøver, hvorefter han blev løsladt.