Spansk værft skal bygge nyt forskningsskib til Grønlands Naturinstitut

Grønlands Naturinstitut har valgt værftet, der skal bygge instituttets kommende forskningsskib.
Foto © : Grønlands Naturinstitut
Skrevet af Mathies Hvid Toft
03. marts 2019 15:14

Det nordspanske værft Balenciaga skal bygge Grønlands Naturinstituts nye forskningsskib. Derved ligger Naturinstituttets sig i slipstrømmen af Royal Greenland og Royal Arctic Line, der også har fået bygget skibe i Nordspanien i de senere år.

LÆS OGSÅ Pâmiut går på pension som forskningsskib

Selve skibet koster 235 mio. kr., og de mange penge er bemidlet af Selvstyret og Aage V. Jensens Fonde.

Ifølge Grønlands Naturinstitut vil skibet være en opgradering i forhold til instituttets tidligere forskningsskib Paamiut.

Det blev sendt på pension i efteråret sidste år efter 47 års tro tjeneste.

Ventes klar i 2021

De nye skib bliver 61 meter langt og vil kunne udføre en række forsknings- og overvågningsopgaver.

Derudover vil skibet kunne fiske med både bundtrawl og pelagisk trawl. Skibet vil være isforstærket og kunne foretage undersøgelser længere nordpå, end instituttet hidtil har kunne.

LÆS OGSÅ Pâmiut går på pension som forskningsskib

Det betyder, at man måske kan finde alternative fiskemuligheder.

Skibet er planlagt til at indgå i Naturinstituttets aktiviteter fra 2021.