Spanien verdensmestre i fodbold

I finalekampens 117. minut snuppede Spanien VM-pokalen foran næsen på Holland.
11. juli 2010 17:23

For første gang i fodboldhistorien har Spanien vundet verdensmesterskabet i fodbold. Holland må nøjes med sølv, mens Tyskland fik bronze.

Efter en målløs finalekamp blev de spanske og hollandske spillere sendt ud i forlænget spilletid. Først i det 117. minut lykkedes det spanske Andrés Iniesta at score. Og det blev kampens slutresultat: Spanien vandt 1-0 over Holland.

Begge hold gik til makronerne: Dommeren uddelte intet mindre end 14 gule kort i løbet af kampen.

Kort før finalekampen blev fløjtet i gang forsøgte en fodboldfan at få fingrene i VM-pokalen. Mindre end en meter fra trofæet lykkedes det sikkerhedsfolk at stoppe manden.