Husk: Sommertiden slutter på lørdag

Natten til søndag skal vi stille urene en time tilbage. Nu er det nemlig ved at være vinter, hvis nogen skulle være i tvivl.
Foto © : Simon Uldum
Skrevet af Inge S. Rasmussen
26. oktober 2017 12:01

Selvstyret meddeler, at i Vestgrønland, Tasiilaq og Qaanaaq stilles uret tilbage lørdag den 28. oktober 2017 kl. 23.00, så klokken bliver 22.00.

I Ittoqqortoormiit stilles uret tilbage søndag den 29. oktober 2017 kl. 01.00, så klokken bliver 00.00.

I forsvarsområderne ved Pituffik og Danmarkshavn anvendes ikke sommertid, og derfor bliver klokken uændret i disse steder.

Ændringen af uret til sommertid sker i henhold til Selvstyrets bekendtgørelse nr. 15 af 20. oktober 2009.