Solhverv fejres flere steder

Det er er i dag den 21. december og dermed den korteste dag på året. Se billeder.
Skrevet af Mads Ullerup
21. december 2011 07:52

Det er hvad man med andre ord kalder for solhvervsdag og det bliver markeret flere steder i Grønland.

I Kommuneqarfik Sermersooq inviterer kommunen til et fælles kulturaarangement  med musik, kaffe og kage. Og så vil man også få mulighed for at se kommunens nye isskulpturer, der bliver vist frem ved samme lejlighed.

Det hele foregår i Nuuk ved Katerittarfik Amisut og starter kl. 16.30.

I Qaasuitsup Kommunia fejrer man at det går mod lysere tider med en fælles gåtur.
Det sker i Ilulissat, hvor alle interesserede møder op kl. 16 i Qaqiffik, hvor turen går til Sermermiut ad gangbroen med lanterner eller pandelamper. Man skal dog selv huske at medbringe lys til turen.

Efter turen vil der blive uddelt godteposer til deltagerne. Og så kan du ellers glæde dig over at dagen i morgen allerede er lidt lysere end dagen i dag.