Solen tittede frem før tid

Normalt kommer solen først tilbage til Ilulissat den 13. januar, men pludseligt i dag tittede den frem i horisonten, to dage tidligere end normalt.
Skrevet af Janus Maqé
11. januar 2011 14:17

- Den kom frem klokken 12:56:57. Vi var rigtig mange mennesker, der så den. Det er rigtig dejligt og vi kan i hvert fald bekræfte, at solen stadig er rund og ikke firkantet, siger Franz Petersen smilende.

74-årige Holger Sivertsen, en af Ilulissats ældre borgere, undrer sig over, at solen er tilbage så tidligt.

- Det lyder meget underligt. Her i byen kommer solen først den 13. januar. Der må være et eller andet galt, når den kommer frem den 11. januar, siger han.

På spørgsmålet om, hvorfor han tror, at den kom så tidligt, siger han kort:

- Det har jeg ingen anelse om.